Hvad Indeholder En Feltration? Se Indholdet
En feltration kan se ud på mange forskellige måder, og indeholde mange forskellige ting, alt efter, hvem der skal indtage den, samt hvad vedkommende laver af fysisk aktivitet. Hvis vi tager udgangspunkt i en typisk feltration, der bliver brugt af militæret, så indeholder feltrationen 3300 kalorier.
Dette lyder måske af lige lovligt mange, men faktisk er det passende til soldater på øvelse eller mission, da der ofte medfølger stor fysisk aktivitet og krævende opgaver, hvorfor det høje antal kalorier er en nødvendighed.
Hvad indeholder en feltration?
- En pakke tandstikker
- En tandbørste
- En pakke vådservisetter
- En varm ret på pose
- En pose nødder
- Marmelade
- Honning
- En energibar
- Ketchup
- Mayonnaise
- Salt & Peber
- Sukker
- Pulverkaffe, kakao og te
- Tun på dåse
- Plastikbestik
- Frugtgrød
- Dåseleverpostej
- Frysetørret havregrød
- Rosiner
- Smørreost
- Grovkiks
- Tyggegummi
- Energidrik
- Rugbrød
Som du nok kan fornemme, så er der lagt stor vægt på sunde råvarer, der indeholder masser af energi, protein og kulhydrater. Eksempelvis vil de ofte starte dagen med havregrød med frugtgrød, hvilket både giver masser af kulhydrater samt sukker fra frugtgrøden.
Herudover er der også masser af snacks, hvor soldaten har mulighed for hurtigt at indtage nogle kalorier på farten, uden at skulle stoppe op for at lave mad eller finde andet grej frem.